Solar Vision 2

(i daglig tale kaldet "SV2")

SV2 er den LED stud der oftest anvendes til belysning af cykelstier, men bruges også til gangstier og fortov. Den tåler let til moderat trafik, samt trafik i forbindelse med vedligeholdelse af cykelstier og fortov.  

SV2 kan leveres med 1 eller 2 led lys, så den enten lyser i 1 retning eller i 2 retninger, den fås med lys i flere farver, men bruges normalt med almindeligt hvidt lys på cykelsti, gangsti og fortov.

  • SV2 med 1 lys anvendes normalt på enkeltrettede cykelstier, og monteres normalt i den ene side af cykelstien, med lyset pegende imod kørselsretningen.
  • SV2 med 2 lys anvendes normalt til dobbeltrettede cykelstier, her monteres de i midterstriben og lyser i begge retninger.

Uanset om det er enkelt eller dobbeltrettede cykelstier der belyses med LED studs, ses cykelstiens forløb let, og øger dermed trygheden når der cykles i mørke.

Når en SV2 stud er monteret i belægningen er dens LED-dioder vinklet med ca. 15 grader fra overfladen. Denne vinkel sikrer stor synlighed i præcis den retning studsen peger, men er samtidig med til at mindske ”lysforurening” til omgivelserne, så andre trafikanter og naturen kan bevare nattesynet.

En SV2 stud monteres i belægningen med specialværktøj, derfor monterer vi altid denne type studs for vores kunder. Dog er det kun ”første gangs installationen” hvor der kræves specialværktøj, når først en LED stud er monteret i belægningen, kan lys/elektronikmodulet let udskiftes efterfølgende i forbindelse med vedligehold i fremtiden.

Roadstud tilbyder eftersynsaftaler og gennemgang af anlæg, eller salg af reservedele til vores kunder, så de selv kan udføre eftersyn.

Har du spørgsmål til brugen eller monteringen af vores produkter så ring eller skriv endelig, vi står altid klar til at hjælpe med rådgivning eller montage.

Ønsker du datablad på produktet tilsendt, så kontakt os.