Vi var dog enige om, at skulle der oprettes en ny virksomhed der udelukkende skulle arbejde med solcellebaserede produkter, måtte der først og fremmest findes et produkt der kunne distancere sig, ikke bare lidt, men meget fra andre lignende produkter.
Efter nogen tids søgen, og gennemgang af et utal af hjemmesider og datablade på solcelleprodukter, fandt vi den samarbejdspartner, der meget overbevisende kunne levere netop det produkt, der er i stand til at skille sig ud fra mængden.
Efter flere samtaler med leverandøren og modtagelse af div. produkter, var vi overbevist om potentialet og produktets åbenlyse kvalitet.
Samtidig var det ikke uden betydning for os, at vores kommende leverandør og samarbejdspartner var fra Holland og at alle komponenter var produceret i Europa. Hvilket sikre lynhurtig levering, selv om leverandøren er ordre producerende, dertil kommer at alle produkter samles og testes i Holland af nogen der havde været i branchen, i over 10 år.
Derefter gik det pludselig stærkt og Roadstud ApS blev en realitet fra d. 2/10-2018.