Solar Vision 2
Heavy Duty

(i daglig tale kaldet "SV2 HD")

Navnet ”heavy duty” tillægges denne model pga. dens unikke komposithus, hvor der på toppen af huset afsluttes med en rustfast stålring, til beskyttelse mod blandt andet snerydningsredskaber.

SV2 HD deler lys/elektronikdel med den almindelige SV2, eneste forskel på de 2 produkter er huset de er monteret i og dermed styrken på den færdige løsning.

SV2 HD kan leveres med 1 eller 2 LED lys, så den enten lyser i 1 retning eller i 2 retninger, den fås med lys i flere farver.

SV2 HD er reelt skabt til montage i veje med tung trafik, enten som kant eller midt markering.

SV2 HD har dog et utal af andre anvendelsesmuligheder, specielt pga. dens store styrke skal man aldrig overveje om den er stærk nok til en given opgave, den vil altid have minimum samme styrke som det materiale den monteres i.

Af andre montagesteder end i veje, kan nævnes montering i flere træbroer i forskellige havne, hvor den er blevet fræset ned i broens planker.

Når en SV2 HD-stud er monteret i belægningen, er dens LED dioder vinklet med ca. 15 grader fra overfladen. Denne vinkel sikrer stor synlighed i præcis den retning studsen peger, men er samtidig med til at mindske ”lysforurening” til omgivelserne, så andre trafikanter og naturen kan bevare nattesynet.

En SV2 HD-stud monteres i belægningen med specialværktøj, derfor monterer vi altid denne type studs for vores kunder. Dog er det kun ”første gangs installationen” hvor der kræves specialværktøj, når først en LED stud er monteret i belægningen, kan lys/elektronikmodulet let udskiftes efterfølgende i forbindelse med, vedligehold i fremtiden.

Roadstud tilbyder eftersynsaftaler og gennemgang af anlæg, eller salg af reservedele til vores kunder, så de selv kan udføre eftersyn.

Har du spørgsmål til brugen eller monteringen af vores produkter så ring eller skriv endelig, vi står altid klar til at hjælpe med rådgivning eller montage.

Ønsker du datablad på produktet tilsendt, så kontakt os.